Forbrugsregnskab

XBegrænset åbning af telefonernePå grund af Corona-virussen holder UBSBOLIG indtil videre lukket for personlig henvendelse. Du kan kontakte os pr email eller på telefon Mandag, Tirsdag, Torsdag og Fredag kl. 10:00-12:00.

I Kolding Ungdomsboliger (Bredevej og Fynsvej) laves der forbrugsregnskab for varme for samtlige boliger.
Af din huslejeopkrævning vil det fremgå, hvad du indbetaler i a conto varme.

Varme
Regnskabsåret følger kalenderåret, det vil sige, at forbrugsregnskabet for varme starter hvert år den 1. januar og afsluttes den 31. december.
I henhold til lovgivningen skal varmeregnskabet foreligge hos lejerne fire måneder efter afslutningsdatoen, i dette tilfælde den 31. december eller tre måneder fra modtagelsen af årsafregningen fra varmeleverandøren.

Af varmeregnskabet vil det fremgå om lejer har betalt for meget i a conto = penge retur, eller for lidt i a conto = efterregning.
Fraflytter man sit lejemål i f.eks. maj måned, vil varmeregnskabet først foreligge i april måned året efter.

Det er vigtigt, at man som fraflytter husker at opgive sin nye adresse til administrationen, så vi kan fremsende opgørelsen til korrekt adresse. Flytter du adresse igen, inden du har modtaget det afsluttende varmeregnskab, skal du huske at kontakte os og oplyse din nye adresse.

Der kan – hvis det ønskes – laves et særskilt varmeregnskab ved fraflytning. Du skal dog være opmærksom på, at du af målerfirmaet vil blive opkrævet et ekstra gebyr, som koster i omegnen 750 kr.